Lejrskoler

Øens bedste chauffører og turguider

Heldags-, halvdags- og slipture

Tur/retur

Vi booker ophold til jer

Gratis kaffe og Wi-Fi

Vi kører overalt på øen og gør en ære i at give jer den bedste oplevelse. Vores chauffører er altid klar med en hjælpende hånd.

Vi planlægger gerne jeres ture og booker diverse oplevelser, fx. cykler, NaturBornholm, Christiansøfarten, sejltur med Thor, Brændegårdshaven, rapelling, Bornholms Middelaldercenter samt guider på Hammershus.

Lejrskoler

Vi har specialiseret os i kørsel med lejrskoler på Bornholm.

Når i skal ud og opleve Bornholm, så har vi stor erfaring, med både vandreture og seværdigheder på hele Bornholm. Vi kan skræddersy jeres busture, så i får set mest muligt, og er selvfølgelig behjælpelig med billetter og entreer til en lang række forlystelser og oplevelser på hele øen. For eksempel: Bornholms middelaldercenter, guide på Hammershus, Christians ø, Natur Bornholm, Rappelling, Brændesgårdshaven, Båd tur med Thor, kunstmuseet mm.

Alle chauffører har de nødvendige kvalifikationer og uddannelser. De er  professionelle og sætter en ære i at give både lærer og børn den bedst mulige tur. Slipset er lagt i skuffen og chaufførerne  er ikke bare chauffører, de er ledsagere på turen. Hvad enten det er en Nord, Syd eller en slip tur i skal på, så deler chaufføren ud af sine historier og viden.

Busserne er alle udstyret med seler og sikkerheden er i top. Chaufførerne har en fast bus at køre i, hvilket giver en hvis ro for chaufføren, når han skal yde sit bedste.

Syd tur

Almindingen er Danmarks 3. Største Statsskov. I Almindingen ligger Rytterknægten, der er Bornholms højeste punkt. Det flotte stentårn blev bygget i 1856, til minde om Frederik VII og grevinde Danners besøg nogle år tidligere. Da skoven voksede og tog udsigten, blev tårnet i 1899 forhøjet med et stålstillads. Med tårn er Rytterknægten 172 m højt. Herfra har I en skøn udsigt over hele Sydbornholm i klart vejr.

Fra Rytterknægten, kan man ad skovstierne gå til Ekkodalen, som er en smuk sprækkedal formet i istiden. Her har i muligheden for at prøve de berømte ekko råb. Hvad drikker møller… Hvad kan man se når koen flyver… osv. Prøv selv at lave jeres egne Ekkoer eller se flere ekkoråb på Ekkodalshusets hjemmeside

Dueodde er en af Europas fineste sandstrande. Dueoddes sand er såkaldt flyvesand og anses for at være verdens fineste. I gamle dage blev sandet blandt andet brugt til skrivesand og til timeglas. Gå evt. en tur hen til det flotte fyrtårn, og videre ned mod vandet igennem de enorme sand klitter. 

Svaneke er en hyggelig by, med smukke bindingsværkshuse. Her er mange hyggelige butikker og ting at se på. I kan blandt andet finde glaspustere, keramikere, håndlavet lakrids, hjemmelavet is, håndlavet  chokolade og bolche kogeri. Der bliver i løbet af sommeren afholdt flere markeder hvor der på torvet bliver solgt lokale produkter og arrangeret hønseskidning.

Paradisbakkerne, ligger ikke så langt fra svaneke. Her finder man en af øens berømte Rokkestene. Hvis der bliver lagt kræfter i, og der skubbes det helt rigtige sted kan den rokke. Man kan også gå et smut forbi Fjældststauan, som er Danmarks første uofficielle vandrehjem.


Tilvalg (kontakt os eller dit tilknyttede vandrehjem, for priser):

Brændesgårdshaven, en smuk gammel forlystelses park, som rummer både vandland, mini zoo, blomsterpark, svævebane, robåde og meget mere.

Natur Bornholm, Midt Bornholms oplevelsescenter. Her kan du selv opleve Bornholms særprægede natur i nutid og fortid. Der er udstillinger og aktiviteter og det er ikke nok at bruge hovedet, man skal også bruge fingerne. Det er muligt at booke guide tur som klart anbefales.

Koldkrigs museet. Den tidligere Lyttepost på Dueodde, var Danmarks vigtigste Nato-bidrag, og det var herfra, at der blev lyttet til de militære enheder i Polen, DDR, de baltiske lande, dele af Sovjet og helt ned til Tjekkoslovakiet. Udover selve historien og lyttepostens indretning kan besøgende uden højdeskræk også komme helt til tops og se udover Dueodde og ind mod Almindingen med de store militære radaranlæg.

Busserne:

Busserne kører som udgangspunkt kl.09.00 fra lejerskole stedet. Slut tidspunktet er imellem 16.00-17.00 alt efter hvilket sted der startes fra.

Rækkefølgen af destinationerne varierer alt efter hvilket lejerskolested i bor på.

Hvis i ønsker bussen for jer selv, skal der gøres opmærksom på dette (Kontakt os for info om pris).

Alle vores busser er udstyret med seler ved alle sæder.

Nord tur

Rønne er  Bornholms hovedstad. Byen har 13.639 indbyggere. Mange af de vigtige funktioner ligger her fx Politistationen, Sygehuset, Gymnasiet, El værket mm. Havnen er Bornholms største og livligt befærdet af færger, fiskerbåde og fragtskibe. Går man en tur i Rønnes gader støder man på mange fine bindingsværkshuse, men ind i mellem ligger de nyere "bombehuse" , murstenshuse i røde eller gule sten, der blev bygget til erstatning for de mange huse, russerne bombede i maj 1945.

Hammershus, er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte seværdighed. Hammershus er anlagt på en 74 meter høj klippe og fylder med sine forborge et areal på henved 35.000 kvadratmeter. Ringmurene har en længde på omkring 750 meter. Borg ruinen har mange spændene historier og fantasien kan få frit løb. En guidet tur kan klart anbefales.

Hammer/ Opal søen. Hammersøen på nordbornholm, er danmarks eneste bjergsø og den største naturlige sø på øen. Men her har ikke altid været en sø. Meget langt tilbage i tiden var Hammersøen oprindeligt et sund, der adskilte Hammerknuden fra det øvrige Bornholm. Opalsøen, der ligger mellem høje stejle klippesider og umiddelbart ved siden af Hammersøen, er et levn fra en tid hvor granitbrydningen var en stor indtægtskilde og arbejdsplads på Bornholm. Midt på sommeren, er der etableret tovbane på tværs af søen. Tovbanen er 293 meter lang og starter i ca. 50meters højde. Med en topfart på op til 70 km/t, går det mod vandet. Man rammer vandet med ca.40 km/t.

Jons kapel, er en tør ovn, som er opstået af bølgernes slag mod klippen. Jon blev sendt til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i grotten, der i dag er kendt som Jons Kapel. Snart blev bornholmerne nysgerrige efter at se, hvem denne Jon var, så de tog ned for at hilse på ham i hans grotte. Jon bød dem hjerteligt velkomne og begyndte snart at fortælle historier fra biblen. Bornholmerne synes om det, de hørte, og der kom hurtigt flere, efterhånden som budskabet om ham blev udbredt. Til sidst var de så mange, at der ikke var plads i den lille grotte. Derfor rykkede de udenfor. For at alle skulle kunne høre ham kravlede han op på klippen. Senere blev der udhugget en prædikestol på dette sted.

Østerlars Rundkirke, er den ældste og største, af øens 4 rundkirker. Den ligger på en bakketop på Vietsvej ca. 500 m nord for Østerlars by. Kirken menes at være opført omkring år 1150. Kalkmalerierne inde i kirken er fra ca. 1350. De forestiller Jesu liv, begyndende med Marias bebudelse og slutte med Dommedag. Lige ud for kvindedøren, mod nord, vises en række døde, som trækkes mod helvedes gruopvækkende port.

Gudhjem. Danmarks eneste bjergby. Gå på opdagelse i de smalle klippegader med mange fantastiske klippepartier, smuk natur og velholdte huse. Der masser at gå på opdagelse i udover shopping og et stort udvalg til ganen, her iblandt fx et hyggeligt røgeri, lækker chokolade, store softice og skønne pandekager. Nede fra havnen kan man tage med det gode skib Ærtholmen til Chr. Ø.

Helligdomsklipperne. Her finder man klippe grotterne Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde. Den mest populære er Sorte Gryde, hvor du kan trænge godt 60 meter ind, og hvis du er heldig, møde den bornholmske grotteedderkop. De op til 20 meter høje Helligdomsklipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne.


Tilvalg (kontakt os eller dit tilknyttede vandrehjem, for priser):

Middelaldercenteret. Middelaldercentret er udover at være et formidlingscenter, der levendegør middelalderen, i lige så høj grad et eksperimental arkæologisk center, der forsker og formidler inden for middelalderlige emner. Alt, hvad den besøgende ser, høre og oplever på Middelaldercentret er velundersøgt, og der er belæg for alting lige fra husenes konstruktion, dragternes sømme, værktøjets udseende til heroldens tale på turneringspladsen.

Bornholms Kunstmuseum ligger cirka seks kilometer nord for Gudhjem i et af Danmarks mest spektakulære landskaber. Og med et areal på 4000 kvadratmeter fordelt på tre niveauer følger museet terrænets naturlige fald mod klippekysten. I gamle dage valfartede folk til området på grund af Helligdomskilden, som blev tillagt en helbredende kraft. I dag symboliserer den oplevelser, rekreation og åndelig udvikling. Og kilden løber nu i en vandkunst gennem hele museumsbygningen, inden den ledes ud i Østersøen gennem en lille ønskebrønd. På den måde er arkitekturen, der regnes for en af Nordens perler, i sig selv en kunstnerisk oplevelse med sine smukke, lyse rum. Kunstmuseet rummer både ældre og nyere kunst og kunsthåndværker.

Moseløkken, den bornholmske stenindustri før og nu. Moseløkken er et arbejdende stenbrudsmuseum, der giver et billede af den bornholmske stenindustri før og nu. Moseløkken er et af de få granitbrud på Bornholm, hvor der stadig ind imellem arbejdes. Kom og prøv, at flække brosten af bornholmsk granit og få historien om livet i stenbrudet.